Gør din iMac hurtigere med en SSD-opgradering
En opgradering af iMac med en SSD (Solid State Drive) frem for en mekanisk harddisk kan have en række fordele for både din iMacs ydeevne og din oplevelse af computeren.
For det første er en SSD generelt hurtigere end en mekanisk harddisk. Da den ikke har bevægelige dele, kan den læse og skrive data meget hurtigere. Dette giver bl.a. en langt hurtigere opstart af din iMac, samt hurtigere adgang til filer og programmer.
En anden fordel ved at opgradere din iMac med en SSD er, at de er mere pålidelige end mekaniske harddiske. Fordi de ikke har bevægelige dele, er der mindre risiko for fejl på grund af rystelser eller stød. Dette kan være især nyttigt, hvis du ofte flytter din iMac rundt eller bruger den i et miljø med mange stød, f.eks. på et kontor med meget aktivitet.
Igennem de seneste mere end 10 år har vi opgraderet hundredevis af iMacs til at køre med SSD fremfor en mekanisk harddisk. Og aldrig har det været billigere at få udført denne opgave. Vi flytter også gerne alt dit indhold med fra din gamle harddisk, således du ufortrødent kan fortsætte dit arbejde.
Helt frem til 2019 kom iMacs fra Apple med mekanisk harddisk, hvorfor du med en iMac fra før dette år højst sandsynligt også kan få gavn af denne opgradering, hvis du trænger til at få ekstra skub i din iMac. Vi garanterer en helt ny brugeroplevelse!
Vi reparerer og supporterer alle iMac modeller
Vi har mere eller mindre repareret og rodet med iMacs siden de første så dagens lys. Netop derfor tilbyder vi også reparation, service og support af stort set alle iMac-modeller:
iMac Silicon-serien
iMac Late 2012 – 2020
iMac Late 2009 – 2012
iMac 2007 – 2009
Finder du ikke netop din iMac i oversigten her på siden, betyder det ikke, at vi ikke kan være behjælpelige med en reparation – blot kontakt os. Husk også, at vi også reparerer iPhones, iPads, MacBooks, Samsung Galaxy smartphones og Huawei.
Er du i tvivl om hvad der er galt med din iMac?
Hvis du oplever problemer med din iMac, forstår vi at det kan være frustrerende ikke selv at kunne løse dem. Heldigvis er hjælpen nær og typisk kan vi fejlfinde på din iMac indenfor blot 24 timer. Med vores mangeårige erfaring kender vi til de fleste problemstillinger, og kan derfor også hurtigt klarlægge hvad der skal til for at få din iMac i topform.
Generelt er der mange ting, der kan fejle i din iMac, selvom det er en utroligt driftssikker computer. Nogle af de mest almindelige problemer, og som vi oftest støder på, omfatter:
- Problemer med skærm eller grafikkort, f.eks. sort skærm eller farvede striber.
- Problemer med lyd eller lydkvalitet, f.eks. ingen lyd eller forvrænget lyd.
- Problemer med opstart, f.eks. lang opstartstid eller konstant genstart.
- Problemer med ydeevne, f.eks. langsom opstart eller lang tid om at åbne og indlæse programmer, filer, billeder og dokumenter.
- Problemer med netværk og internetforbindelse, f.eks. problemer med at oprette forbindelse eller tab af forbindelse.
Hvis du oplever nogen af disse problemer eller har andre problemer med din iMac, kan vi helt sikkert også hjælpe dig med en løsning.
Vores værksted er altid åbent for indlevering af din defekte iMac – du behøver ikke at bestille tid. Her går vores dygtige og uddannede teknikere straks i gang med at fejlsøge på din iMac med det rette udstyr og knowhow.
Vi ligger i Herlev, som også gør det nemt for dig, der måtte søge efter en iMac reparatør, i Lyngby, Ballerup, Rødovre, Måløv eller Bagsværd at få din computer i topform igen.
Hvad koster en reparation eller opgradering af min iMac?
Det kan være svært at svare på uden at vide hvilken specifik model der er tale om. Visse ting kan løses for et hundrede kroner, mens større reparationer kan beløbe sig til flere tusinde kroner. En ting er dog helt sikkert – vi foretager ikke en reparation uden din accept.
Har du problemer med software, såsom geninstallation af macOS, opsætning af dit mailprogram, blokering af adgang til internettet, installation af et program eller lignende, så tilbyder vi også 1:1 support, hvor vi sammen med dig løser dine problemer.